Børnehuset Landsbyen

Transformation af det gamle rådhus og politistation.

Hvidovres nye børnehus, Landsbyen, blev etableret i nye rammer ved opførelsen af en ny bygning og ved at transformere en eksisterende bygning, som tidligere rummede rådhuset og politistationen og som er bevaringsværdig.

Mange funktioner og høje ambitioner

Byggeriet omfattede oprettelsen af seks store grupperum med tilhørende puslerum og toiletter, et stort fællesrum, et produktionskøkken samt personalefaciliteter. Ambitionerne var høje, og en del af rådgiveropgaven bestod derfor i at finde den rette løsning, der kunne imødekomme økonomiske begrænsninger, ønsker og behov.

Transformationen

En transformation medfører altid spændende udfordringer med at forene de eksisterende rammer med det nye anvendelsesformål for arealerne. Ved Børnehuset Landsbyen skulle der tages hensyn til bevaringsværdier, funktionalitet, æstetik, eksisterende statik og teknik. De to bygninger havde forskellige gulvhøjder, og forbindelsesgangen skulle sikre niveaufri adgang til begge stueetager.

Vi er derfor gået nænsomt til værks med ønsket om at bevare det oprindelige udseende og de arkitektoniske kendetegn. På den måde har vi fået en moderne bygningerne tilpasset kommunens brugerbehov, og som forsat bidrager til områdets kulturarv.

Udearealerne

Alle udearealer blev nyanlagt. Omdrejningspunktet for legepladsen er den store legecirkel, der ligger som en vandret flade i det skrånende terræn i den eksisterende bygnings symmetriakse. Ambitionen var, at resten af legepladsen bliver opfattet som en frit flydende og sanserig verden.

Projekt information

Bygherre

Hvidovre Kommune

Beliggenhed

Hvidovre

Rådgivningsrolle

Ingeniørrådgiver i underrådgivning

Årstal

2017 - 2022

Entreprisesum

60 mio. kr. ekskl. moms

Areal

2170 m²

Arkitekt

Tegnestuen Vandkunsten

Lars Bendix Christensen

Adm. direktør, partner

Mobil: +45 27 25 34 64

Kristian Stender Sørensen

Projektchef, VVS-tekniker

Mobil: +45 41 78 74 04

Bæredygtighed: Genbrug og reduceret materialeforbrug

Oprindeligt skulle en eksisterende bygning have været revet helt ned for at give plads til den nye bygning, men det lykkedes at bevare det eksisterende bygningsfodaftryk i form af kælderen til og med mellemdækkets råkonstruktion. Fundamenterne blev undersøgt for at se, om de kunne klare statikken for den nye bygning, og installationernes føringsveje blev tilpasset. Det lykkedes, og resultatet blev et reduceret materialeforbrug og flere kvadratmeter til børnene. Den nye bygning, opført på det eksisterende fundament, blev opført med genbrugsmursten.

For at fremme en bæredygtig drift af bygningen har Wissenberg gennemført energiberegninger samt beregninger for dagslys og indeklima.