Center for Specialundervisning for Voksne

Ombygning og tilbygning skaber bedre undervisningsmiljøer for voksne med særlige behov.

Projektet omhandler ombygning og tilbygning i forbindelse
med etablering af faciliteter til Center for Specialundervisning for Voksne og underafdelingerne Voksen Specialundervisning (VSU) og Særligt Tilrettelagt Undervisning (STU) på ejendommene Ryparken 81 og Frankrigsgade 4. Der er tale om ombygning af to helt forskellige bygninger, idet den ene er fra 1958 og den anden er fra 1878.

Projekt information

Bygherre

Københavns Kommune

Beliggenhed

Østerbro og Amager

Rådgivningsrolle

Totalrådgiver

Årstal

2021 - Igangværende

Entreprisesum

83 mio. kr.

Areal

2.390 m² og 1.754 m²

Arkitekt

ERIK arkitekter

Mette Andersen

Projektchef, associeret partner

Mobil: +45 27 25 34 98

Om STU

STU er en treårig ungdomsuddannelse til unge i alderen 17-25 år med generelle  indlæringsvanskeligheder, autisme, ADHD, sociale vanskeligheder, psykiske vanskeligheder m.m.

Visionen for STU på Frankrigsgade 4 er, at arealer og lokaler skal etableres med fokus på nudging, tydelighed og robusthed. Det skal være nemt at orientere sig om, hvor ting foregår, og hvilken adfærd eller stemning der er retningsgivende. Det er også et krav, at arealer og lokaler tydeligt bærer præg
af ungdomsmiljø og udfordrer de studerendes evne til at tage initiativ, blive inspirerede og samtidig føle sig trygge.

STU var ved projektets opstart beliggende i Bystævneparken og skal i forbindelse med byggeriet flyttes til Frankrigsgade 4.

Om VSU

VSU tilbyder specialundervisning til voksne, som har vanskeligheder inden for områderne hjerne, hørelse, syn og tale samt psykiske vanskeligheder. Der er borgere, som kun kommer i kortvarige forløb over to til tre gange, og der er borgere, som kommer to til tre gange om ugen gennem længere tid.

Visionen er, at VSU også i fremtiden kan tilbyde højt specialiseret undervisning ved at kunne vedligeholde og udvikle viden om nye undervisningsmetoder og teknologier, der kan afhjælpe og kompensere for borgernes funktionsnedsættelser. Arkitekturen og indretningen skal gøre det muligt for borgerne – intuitivt og selvstændigt – at bruge bygningen.

Indretningen skal understøtte den specialiserede undervisning og samtidig kunne understøtte nye metoder til fremtidens undervisning og afprøvning af hjælpemidler på syns-, høre- og  kommunikationsområdet.

VSU var ved projektets opstart beliggende delvist i Bystævneparken og delvist i Frankrigsgade 4 og skal i forbindelse med byggeriet flyttes til en samlet placering i Ryparken 81. Ud over ombygning af den eksisterende bygning skal den også udvides med en ny tilbygning.

Totalrådgiverteamet

Wissenberg vandt opgaven i samarbejde med ERIK Arkitekter som totalrådgiver og ZoffmannHolm Landskabsarkitekter.

Totalrådgivers ydelser

Opgaven angår totalrådgivning i forbindelse med ombygning og tilbygning af ejendommene, så de bliver tilpasset de funktioner og behov, som knytter sig til STU og VSU. Totalrådgivningen omfatter bl.a.:

  • Registrering af eksisterende forhold
  • Miljøundersøgelse (grunde og bygninger)
  • Projekteringsledelse
  • Projektering fra og med dispositionsforslag
  • Brugerinvolvering
  • Håndtering af særlige krav til tilgængelighed
  • Myndighedsdialog
  • Risikoanalyser
  • Styring af tid og økonomi
  • Arbejdsmiljøkoordinering (P+B)
  • Udarbejdelse af udbudsmateriale
  • Håndtering af udbud
  • Udførelsesprojekt
  • IKT-ledelse
  • Byggeledelse
  • Fagtilsyn
  • Afleveringsforretning og idriftsættelse
  • 1- og 5-årseftersyn

Projektet blev udbudt på baggrund af to funktionsprogrammer for henholdsvis Ryparken 81 og Frankrigsgade 4. Det var totalrådgivers opgave at specificere detaljerne i det endelige byggeprojekt og sikre, at lovgivnings- og myndighedsmæssige forhold var opfyldt. Den endelige disponering af  etagerne blev tilpasset i en dialog med brugerne.

Brugerinvolvering

For hver af de to adresser blev der afholdt brugermøder med deltagelse fra Center for Specialundervisning for Voksnes ledelse, bygherre, bestiller og ledelsen fra henholdsvis STU og VSU. Der blev afholdt i alt 16 brugermøder og to større brugerworkshops.

Særligt delprojekt: Den cirkulære skillevæg

Som noget særligt i dette projekt skal totalrådgiver arbejde med et innovationselement, nemlig ”Den cirkulære skillevæg”.

Københavns Kommunes Borgerrepræsentation besluttede i september 2019, at alle nye byggeprojekter skal screenes for, om og hvordan der skal arbejdes med cirkulær økonomi
i projekterne.

Som totalrådgiver skal ERIK arkitekter og Wissenberg derfor lede og drive en innovationsproces, der munder ud i et eller flere forslag til en indvendig, ikke-bærende skillevæg, hvor materialer og løsninger er valgt ud fra principperne om cirkulær økonomi. Målet er, at den eller de løsninger, som totalrådgiver peger på, har tilsvarende eller bedre tekniske egenskaber end den traditionelle gipsskillevæg, og at den samtidig har cirkulære egenskaber og fremmer cirkulær økonomi.