AAB afdeling 38

AAB Afdeling 38 er en almen boligbebyggelse i Husum, beliggende uden for København. Bebyggelsen består af 12 boligblokke med i alt 400 lejligheder med tilhørende fælleshus, ejendomskontor og garageanlæg. Ejendommen er fra 1951 og er tegnet af arkitekt Kay Fisker.

Projektet angår renovering af bygninger og udearealer for at fastholde bebyggelsen som en attraktiv, bæredygtig og tryg boligafdeling, der både tilgodeser ældre beboeres behov og øger fællesskabet. Der fokuseres på forbedring af indeklima, tilgængelighed og kriminalitetsforebyggelse.

Helhedsplanen inkluderer:

  1. Indeklima: Der har været problemer med skimmelsvamp og dårligt indeklima grundet utætte boliger samt problemer med ventilation og opvarmning. Derfor skal der installeres mekanisk ventilation samt etableres nye radiatorer i køkkener og badeværelser.
  2. Renovering af bygningsfacader: Bygningerne skal have efterisoleret facader og gavle, etableret nye skalmure og udskiftet vinduer, og sokler og trapper skal renoveres. Der etableres franske altaner i gavlene.
  3. Tilgængelighedsboliger: 20 lejligheder skal ombygges til tilgængelighedsboliger med bedre adgangsforhold, da de eksisterende er uhensigtsmæssige for fx kørestolsbrugere. I den forbindelse udskiftes og renoveres de eksisterende elevatorer, ligesom der laves andre tilgængelighedsforbedringer.
  4. Fælles faciliteter: Ombygning af kælder under blok 30 til beboerhotel med fem værelser med badeværelser samt ombygning og renovering af fælleshuset i blok 1 med forsamlingslokaler, bestyrelseskontor, køkken, toiletter, handicaptoilet og depotrum.
  5. Udearealer: Projektet omfatter også et infrastrukturprojekt for udearealerne, herunder forbedring af belysning, tydelig markering af zoner samt overvågningsmuligheder fra bygninger for at skabe mere tryghed, ligesom der skabes flere opholds- og aktivitetsområder i udearealerne.

Genhusning

Beboerne i 20 lejligheder genhuses i forbindelse med, at der etableres nye tilgængelighedsboliger.

Projekt information

Bygherre

Boligforeningen AAB, Afdeling 38

Beliggenhed

Husum

Rådgivningsrolle

Bygherrerådgiver

Årstal

2022 - Igangværende

Entreprisesum

Ca. 150 mio. kr. (ekskl. moms)

Areal

30.328 m²

Merete Nielsen

Projektchef, arkitekt m.a.a.

Mobil: +45 27 25 34 57

Wissenbergs rolle og opgaver

Wissenberg er bygherrerådgiver for Boligforeningen AAB, Afdeling 38, og bistår med teknisk og administrativ rådgiv-ning samt koordinering af projektet frem til, at skema B-ansøgning er afsendt.
Wissenbergs hovedopgaver er:

Bygherrerådgivning

  • Bistå AAB med teknisk og administrativ sparring.
  • Udbud af totalentreprise.
  • Udarbejdelse af udbudsmateriale og administrering af udbudsportal.
  • Besvarelse af spørgsmål, deltagelse i forhandlinger og kontraktindgåelse.

Syn og skønssag

  • Tidligere rådgivere på projektet er opsagt, hvilket har ført til en syn og skønssag.
  • Koordinering med AAB’s advokat og håndtering af dokumentation.

Samarbejdet med beboerne

Wissenberg skal sikre en smidig proces, hvor beboernes behov tages alvorligt samtidig med, at projektet gennemføres effektivt.

Projektets tidsplan

Projektet følger en flerårig tidsplan, der strækker sig fra 2024 til 2028.

  • 2024: Udbudsproces og forberedelse
  • Marts 2025 – december 2025: Granskning, projektering og godkendelser
  • Januar 2026 – august 2026: Behandling af myndighedsprojekt
  • September 2026 – oktober 2028: Udførelsesfase
  • Oktober 2028 – december 2028: Aflevering, afslutning og skema C

Fotos: Sandra Gonon, arkitekturbilleder.dk