Højbjerg Vænge – etape 2
Højbjerg Vænge er en bebyggelse fra 1955, der blev opført som etageblokke i to og tre etager med henholdsvis murede og pladebeklædte facader.
Klar vision
Den klare vision i helhedsplanen for Højbjerg Vænge var at skabe sunde, tidssvarende boliger med varierende lejlighedstyper, der kan imødekomme et helt livsforløb.
Lokalplanen indeholdt bestemmelser om at bevare de særlige kendetegn, der gør sig gældende for Højbjerg Vænge. Det var derfor vigtigt at bevare det arkitektoniske udtryk samtidig med at man anvendte materialer, der havde en lang levetid og krævede minimal vedligeholdelse. Samtidig var opgaven at forbedrede de funktionelle forhold. Dette omfattede blandt andet at etablere øget tilgængelighed i 16 opgange og sammenlægge lejligheder for større familier.
Renovering inde og ude
Totalistandsættelsen af bebyggelsen blev udført i tre etaper, hvoraf den første etape blev afsluttet i 2020 og anden etape igangsat 2021 og afsluttet 2025.
Helhedsplanen for etape 2 angår 210 lejligheder og indeholder bl.a. følgende renoveringsarbejder:
Bygningsarbejder
- Facaderne efterisoleres og fuldmures.
- De indeliggende altaner inddrages i boligerne, og nye altaner opsættes.
- Vinduer og døre udskiftes til lavenergivinduer og -døre.
- Der opsættes nye tage på alle blokke.
- Der etableres forberedelse til solceller på tagene.
- Der etableres nye ventilationsanlæg med varmegenvinding.
- Vand-, varme- og elinstallationer udskiftes.
- Badeværelser totalrenoveres og køkkener udskiftes.
- 48 tilgængelighedsboliger skabes.
Udearealer
- Nye indgangspartier og pergolaer.
- Belysning på udearealer er eftergået og suppleret hvor nødvendigt.
- Nyt affaldssystem i form af affaldsøer med nedgravede beholdere.
- Nye og udvidede beboerhaver.
- Ny beplantning med græsser, bede og hække.
- Cykel- og bilparkeringsforhold er forbedret, og der er forberedes til ladestandere.
- Nye sidde- og opholdssteder.
