Wissenberg 40 år – 2000’erne
Ikke mere byøkologiDa den borgerlige regering med Anders Fogh Rasmussen i spidsen tiltræder i 2001, betyder det, at tilskuddet til byfornyelse reduceres kraftigt. Det lukker muligheden for nye byøkologiske projekter, som dem der blev gennemført i 1990’erne. Wissenbergs orientering skifter derfor mod bæredygtig og energirigtig projektering med vedvarende energi. I Vejleåparken ved Ishøj foretager Wissenberg fra år 2000 og frem en byggeskaderenovering af 1227 lejligheder og 500 hybler, inklusive en energirenovering, der halverer varmeudgiften. I 2002 påbegynder man gennemførelsen af en energirenovering af Hornemanns Vænge i Valby, hvor der også udføres et testprojekt med solceller og solvarme. |
Vejleåparken. |
|
IT-universitetet. |
København får vokseværkÅrene efter årtusindeskiftet er også tiden, hvor byggeriet i København for alvor tager fart. Den første etape af metroen åbnede i 2002, og kort tid efter begyndte udviklingen af Ørestaden. I perioden 2000-2003 var Wissenberg med til at opføre IT-Universitetet, en 19.000 m2 stor bygning, tegnet af Henning Larsens tegnestue. Og lige over for IT-Universitetet kunne de første beboere i 2004 flytte ind i den almene etagebebyggelse, Karen Blixen Parken, opført af AAB, med Wissenberg som rådgivende ingeniør. |
|
Den store helhedsplanSignaturprojektet for Wissenberg i 2000’erne var dog gennemførelsen af det store projekt i Gyldenrisparken på Amager for Boligorganisationen Lejerbo (i dag Bo-Vita). Projektet var en af de første store helhedsplaner og omfattede modernisering af 468 boliger, konvertering af et plejehjem til børnehus, opførelse af en ny daginstitution som passivhus, nybyggeri af plejecenter med 80 plejeboliger samt opgradering af alle friarealerne. Projektet har sidenhen tjent som inspiration for mange andre helhedsplaner. |
Gyldenrisparken under renovering. |
|
Vejleåparken.
IT-universitetet.
Gyldenrisparken under renovering.