VUNDET KONKURRENCE – FREMTIDENS SKÆREHALLER I ROSKILDE

Vi er meget stolte af at vi sammen med Cobe Arkitekter har vundet konkurrencen om at transformere ZBC – Zealand Business College i Roskilde.

Det spændende projekt skal omdanne den gamle slagteriskole til et åbent og kreativt studiemiljø med nye faglokaler til skolens levnedsmiddeluddannelser. Det er ambitionen at understøtte skolens ønske om at styrke fællesskab og studiemiljø for at gøre det endnu mere attraktivt for unge at vælge en erhvervsuddannelse.

Den samlede anskaffelsessum er 122 mio. kr., hvoraf de ca. 80 mio. kr. finansieres af A. P. Møller Fonden. Denne sum er øremærket til fælles studiemiljøer, herunder åbne opholdsarealer, eventområde, restaurant og kreative/rekreative udearealer.

Nedenfor ses forslagets 2 hoved-illustrationer: Ny forplads med indgangsparti og Nyt ankomstområde.