Studietur i Hamborg

En stor del af Wissenbergs medarbejdere har netop været på studietur til Hamborg.

Det overordnede tema for turen var klimasikring, transformation og bæredygtig energi og Hamborg har et højt ambitionsniveau indenfor netop de kategorier. Byen vandt tilbage i 2011 prisen som Europæisk Miljøhovedstad, blandt andet på grund af dens mange bæredygtige tiltag og de omfattende byudviklingsprojekter, som f.eks. HafenCity og Wilhelmsburg. På turen fik vi mulighed for at de netop disse, og se og høre om en lang række spændende projekter.

Stormflodssikring og cirkulær byudvikling

HafenCity, der ligger ud til Elben, er Europas første stort anlagte bæredygtige byområde. I området omkring Elbphilharmonie finder man første etape af byudviklingen, domineret af erhvervsbyggeri og enkelte skoler. Området er ikke mindst kendt for højvandssikringen fra Elben, som er gennemført på højeste ambitionsniveau, fx med p-anlæg, der kan lukkes af og ikke mindst det multifunktionelle rekreative anlæg af passager, broer mv., der kan hæves op, da vandstanden fra Elben kan stige mellem 1 – 4 meter.

I disse år arbejder man med at udvikle den østlige del af HafenCity. Her videreudvikler man strategien og vil bl.a. bruge mere bæredygtige byggematerialer, (træ), fremme et bredere socialt mix af borgergrupper, skabe mobilitet og indarbejde nye by-funktioner, bl.a. i den nye bydel Baackenhafen.

Sejltur på Elben

Turen bød også på en sejltur på Elben, hvor vi fik mulighed for at opleve Hamborgs havn fra vandsiden. I dag er Hamborgs havn ikke kun den største havn i Tyskland og den tredjestørste i Europa, men også Europas største jernbanehavn – endda førende på verdensplan inden for mange områder af oplandsforbindelser med jernbane. Det er samtidig det største industriområde i Nordeuropa. Havnen har således et stort ansvar for både de mennesker, der arbejder her, og for miljøet.

Sankt Pauli Bunker

Et ‘højdepunkt’ var Sankt Pauli Bunkeren. Bunkeren blev bygget i 1942 af tvangsarbejdere og var oprindeligt primært beregnet til luftværnsbeskyttelse under 2. Verdenskrig. Men kan man overhovedet tillade sig at omdanne et historisk monument fra 2. Verdenskrig til et mixed-use projekt med vægt på sociale og rekreative funktioner? Ikke alle har været enige.

Bunkeren er ikke desto mindre nu omdannet til et hotel, koncertsted, restaurant og klub, og har også en stor taghave, hvortil der er offentlig adgang.

For at sikre, at bunkerens tag ikke fremstår gråt om vinteren, har landskabsarkitekterne valgt at beplante det med stedsegrønne planter fra bjergområder, såsom cypresser, enebær, fyrretræer og cedertræer. Alene taghaven rummer ca. 100 træer, 30 store buske og terrasserne er anlagt med yderligere 80 træer, buske, hække og hængende planter. Visionen er, at bunkeren med tiden vil være helt klædt i grønt.

Jenfelder Au-kvarteret og Hamburg Water Cycle

I dette boligområde i udkanten af Hamborg er der ca. 800 boligenheder. Her indførte man tilbage i 2019 konceptet Hamburg Water Cycle. Konceptet er baseret på adskillelse af tre spildevandsstrømme: sort vand fra toilettet, gråt vand fra brusere og vaske- og regnvand opsamles og behandles separat. Vandforbruget kan derved reduceres med mindst 30 procent: Det skyldes, at fækalier ikke sendes til rensningsanlægget sammen med skyllevand, men i stedet transporteres til et biogasanlæg i nabolaget via vakuumtoiletter i et vakuumanlæg. Dette sparer omkring en fjerdedel af det daglige vandbehov i husstanden, og genererer grøn el og varmeenergi til depotet og nabolaget. Gråt vand behandles, så det kan genbruges som servicevand, for eksempel som toiletskyllevand eller til vanding af haven.

Hamburg Water Cycle er også baseret på det naturlige kredsløb og ”svampeprincippet”, når det drejer sig om regnvand. Nedbør skal håndteres så naturligt og lokalt som muligt. Regnvand er for eksempel til gavn for grønne områder, tilbageholdes i damme og fordamper, siver væk via svaber eller kanaliseres ind i nærliggende vandområder.

Energiproducerende boliger og nye byggematerialer i Wilhelmsburg

Mange af de ambitiøse byudviklingsprojekter blev gennemført i perioden 2006 – 2013. Den langsigtede strategi var at forbedre levevilkårene for beboerne, tiltrække nye beboere og udforske bæredygtigt byggeri. På trods af, at dette eksperimenterende boligområde er udviklet for mere end 10 år siden, så er projekterne stadig lige innovative og nytænkende mht. at udforske mulighederne inden for cirkulært boligbyggeri og innovative energiløsninger, fx:

  • Water Houses; passiv-hus; huset producerer selv energien, beboerne bruger.
  • Smart Price House: viser at det muligt at opføre billige, bæredygtige boliger til leje eller eje i storbyen (prefab-moduler, masseproduktion og samle-selv løsninger).
  • Smart Material Houses: nye materialer og konstruktionsprincipper
  • Hybrid Houses: fx mobile vægge, så boligen kan udvikle sig i takt med beboernes behov. Også bygningens funktion kan skifte, fra bolig til erhverv, mv.
  • Boliger i træ med grøn facade.

Vi så også…:

Hammerbrook-bydelen, hvor transformationen af erhvervsområdet Hammerbrook indebærer, at boliger i fremtiden skal indlemmes mellem industrielle bygninger og de mange store kontorblokke – og kanaler skal åbnes og revitaliseres. Langs kanalerne ligger gamle fabrikker og pakhuse, der står i kontrast til de moderne kontorkomplekser med deres murstenfacader. Nyere boligkomplekser er fx Soninpark med 700 boliger og parkanlæg opført på Soninkanalen

Gröninger Hof, som er en transformation, hvor et stort P-hus i beton skal omdannes til boliger. Det ligger tæt på byens shoppinggader og er del af et byudviklingskoncept for den indre by, hvor man vil have flere beboere ind i bykernen. Ideen blev skabt for 5 år siden med en række privatpersoner som initiativtagere. Men der er udfordringer ved at omdanne et P-hus til boliger.

Grasbrook: det grønne HafenCity, som bliver en grøn bydel ude på Elben, med plads til 6.000 beboere og 16.000 arbejdspladser – med rig plads til parker og rekreative uderum. At bygge på den dårligt bærende grund tæt på vandet har en lang tradition i Hamborg. De øverste jordlag består for det meste af ler og glacialt sediment. Sand, som er bærende, begynder længere nede. Derfor bruges pælefundamenter til bygninger i mange dele af byen. Bygninger er opført på pæle, der er slået ned i jorden, som overfører vægten fra de øverste lag til de dybere bærende sandlag. I HafenCity er disse pæle som regel ca. 20 m lange.

Algea House, som er et boligbyggeri, der har alge-kemi på facaden som energiforsyning. Et projekt, der blev udviklet under IBA Hamborg. Vi fik indblik i teknologien i denne form for eksperimenterende energiforsyning – og vi fik et kig i maskinrummet indenfor.

Tor zum Welt, en skole, som er bygget efter passivhus-standarder og udstyret med solcelleanlæg. Der er et centralt solvarmeanlæg på taget og på sydfacaden af ​​energicentret. Et brændefyringsanlæg med et fint støvfilter genererer den nødvendige varme i energicentret. Derudover understøtter solfangere på facaden og på taget varmtvandsproduktionen. Et mekanisk ventilationssystem med højeffektiv varmegenvinding sikrer de nødvendige hygiejniske luftudvekslinger under skoledrift, hvilket beviseligt øger koncentrationsevnen. Klasselokalerne er udstyret med decentrale ventilationsanordninger, der reagerer fleksibelt på brugen af lokalerne. Skolen er et prisbelønnet eksempel på, hvordan man kan optimere energiforbruget på en skole.