Firmakonference – Strategi 2025
En gang om året samles alle Wissenbergs medarbejdere til en firmakonference, hvor vi drøfter et aktuelt emne. Sidste år var temaet bæredygtighed, i år var det vores virksomheds udvikling frem til 2025. Den tidshorisont er tæt nok på til, at initiativerne skal være konkrete, men også langt nok ude til at der er tid til, at forandringer kan ske. Workshops i grupper gav input til strategien, som det nu er ledelsesgruppens opgave at formulere færdig.
Om eftermiddagen var der foredrag ved Eskild Ebbesen (roer i “Guldfiren”). Vi hørte bl.a. om at “finde fart” i stedet for bare at ro hårdere. Det vil sige; mindske modstanden, så man får mere ud af sin indsats. Vi hørte også om forskellen på resultatmål og indsatsmål.













