Fagleder til vores konstruktionsafdeling
Brænder du for bygningskonstruktioner, og har du lyst til at tage ansvar i en virksomhed, der kombinerer faglighed, innovation og bæredygtighed?
Vi søger en erfaren og engageret fagleder til vores konstruktionsafdeling.
Om stillingen
Som fagleder i konstruktionsafdelingen vil du få en central rolle i både projekteringsarbejdet og ledelsen af afdelingens faglige udvikling. Du kommer til at arbejde med:
- Projektering og statiske beregninger inden for både nybyggeri og renovering.
- Projekt- og projekteringsledelse, herunder udredning, dokumentation, myndighedsbehandling og fagtilsyn.
- Faglig ledelse og sparring med kolleger, hvor du bidrager med dine erfaringer og styrker afdelingens kompetencer.
- Tæt samarbejde med bygherrer, arkitekter, entreprenører og interne teams.
Du vil få stor indflydelse på afdelingens arbejdsprocesser og vil indgå i spændende og udfordrende projekter, hvor fokus er på både innovative og velafprøvede løsninger.
Om dig
Vi søger en profil med følgende kvalifikationer:
- Uddannet ingeniør med min. 8 års erfaring inden for projektering af bærende konstruktioner
- Erfaring med beregninger på større og mindre projekter
- Erfaring med både renoveringsopgaver og nybyggeri
- Rutine i fagtilsyn og faglig sparring med kolleger
- Kendskab til 3D-projektering er en fordel
- Fordel at du har ledelseserfaring, fx i projekt- eller projekteringsledelse
- Positiv, samarbejdsorienteret tilgang og evnen til at skabe overblik og løsninger i komplekse projekter.
Wissenberg tilbyder
Hos Wissenberg får du:
- En spændende og udviklende rolle med stor indflydelse
- Fagligt udfordrende projekter med fokus på bæredygtighed og kvalitet
- En flad ledelsesstruktur, hvor ansvar uddelegeres, og dine ideer værdsættes
- Et stærkt socialt fællesskab og engagerede kolleger, der prioriterer det gode arbejdsmiljø
- Muligheden for at arbejde i en virksomhed, der balancerer nærhed og engagement med de fordele, en større organisation kan tilbyde.
Wissenberg er en virksomhed, hvor faglighed og fællesskab går hånd i hånd, og hvor du bliver en del af en kultur, der plejes og værnes om.