Ellebo II byder de første nye beboere velkommen
I den almene boligbebyggelse Ellebo, som ligger i Ballerup, er Ballerup Ejendomsselskab næsten færdig med at opføre 176 nye boliger. I sidste uge blev de første boliger afleveret til bygherre, og i fredags kunne de første spændte beboere flytte ind i deres spritnye hjem. Som en lille velkomst var der opstillet en kaffevogn til indflytterne. Flere beboere flytter ind over de kommende måneder, og i april 2024, skulle Ballerup Ejendomsselskab gerne kunne melde “fuldt hus”.
De 176 boliger omfatter 40 boliger i et seniorbofællesskab, 15 ungdomsboliger, 5 store ældreboliger og 116 familieboliger. KAB er byggeforretningsfører på projektet og Wissenberg er bygherrerådgiver for KAB. 5E Byg er totalentreprenør i samarbejde med Henning Larsen der har tegnet de nye boliger og planen for området.
