Carlsro, Danmarks – måske – mest rationelle bebyggelse

Carlsro i Rødovre er en bemærkelsesværdig boligbebyggelse fra 1950’erne, der var en pioner med sin moderne og rationelle tilgang til boligdesign.

Innovation og modernitet

Beboer-restaurenten

Da Carlsro blev opført, introducerede det nye måder at bo og bygge på, der reflekterede en tid med fokus på funktionalitet og livskvalitet. Beboerne kom fra trange og usunde boligforhold i København og fik her adgang til moderne, sunde boliger med frisk luft og grønne omgivelser. Dette var en væsentlig forbedring af deres levevilkår.

Carlsro blev designet som en “by i byen” med både rækkehuse og etageboliger omgivet af grønne områder. Arkitekten Arne Jacobsen bidrog til designet af Langhuset, en central del af bebyggelsen.

Carlsro er kendt for sine mange moderne faciliteter, som gjorde det til en banebrydende boligbebyggelse. Udover de standardfaciliteter som legepladser, sportsfaciliteter, fællesvaskeri og selskabslokaler man forventer i en moderne bebyggelse, havde Carlsro flere særlige faciliteter, som for eksempel en beboer-restaurant. Det skulle alt sammen bidrage til beboernes trivsel og velvære, og gøre deres hverdag nemmere.

Fødeklinik, læge og tandlæge

Carlsro omfattede i starten også en fødeklinik, hvilket var en stor fordel for beboerne, da det gjorde det muligt at få adgang til sundhedstjenester tæt på deres hjem. Der var også lægefaciliteter til rådighed, hvilket sikrede, at beboerne havde let adgang til medicinsk behandling.

Carlsro har stadig en centralt beliggende tandlægeklinik, der tilbyder en bred vifte af moderne tandbehandlinger.

Sociale faciliteter

Fra begyndelsen blev der etableret sociale og politiske klubber i Carlsro, hvilket skabte en stærk fællesskabsfølelse blandt beboerne. Carlsro har haft et beboerhus siden 1987, hvor forskellige klubber og aktiviteter finder sted, hvilket fremmer den  sociale interaktion og samhørighed.

Noget helt nyt: Køkken-alrummet

En af de mest markante innovationer ved Carlsro var introduktionen af køkken-alrummet. Ulla Tafdrup, som arbejdede som køkkenkonsulent for Dansk Almennyttigt Boligselskab (DAB), revolutionerede danske køkkener ved at åbne dem op mod resten af boligen.

I rækkehusbebyggelsen i Carlsro så man for første gang, at Tafdrup placerede køkkenet centralt i alle husene; enten i stuen eller med en direkte åbning ud til spisestuen. Køkkenets funktionalitet som værende et lukket rum kun til madlavning blev opblødt og mistede sin isolerede status.

Ulla Tafdrup i et af de moderne køkkener.

Det var vildt for de nye indflyttere i Carlsro – både med så meget plads og at køkkenet lå i åben forbindelse med spisestuen, som smeltede sammen med resten af huset. Det var et tidligt eksempel på en moderne planløsning, der vakte stor opmærksomhed i både arkitektkredse og blandt de nye beboere. Dette design skabte et mere socialt og funktionelt hjem, hvor husarbejdet blev lettere, og kvinderne kunne være en del af familielivet, selv mens de udførte huslige pligter.

Læs evt. mere i denne artikel i bladet Boligen.

Kritiske byggetekniske udfordringer

Trods sin popularitet har Carlsro også mødt udfordringer, såsom problemer med fundamentet i rækkehusene, hvilket har ført til behov for omfattende renoveringer for at tackle fugt- og skimmelproblemer. Disse udfordringer skyldes delvist de byggemetoder og materialer, der var til rådighed på tidspunktet for opførelse. I dag er Wissenberg, som totalrådgiver for Carlsro og DAB, med til at gennemføre en omfattende helhedsplan for Carlsro, som skal løse de mest presserende udfordringer med Carlsros bygninger. Læs mere om renoveringsprojektet her.

Rækkehusene bygget på helt bar mark.