Wissenberg 40 år – 2010’erne
Wissenberg vokserÅrtiet efter år 2010 blev årtiet, hvor Wissenberg fik vokseværk. Wissenberg træder ind i 2010’erne med 37 medarbejdere og afslutter det med 80. En stor del af væksten kommer i form af opgaver for almene boligforeninger, da Wissenberg kommer med på en række store rammeaftaler, eksempelvis KAB, DAB, FA09 og FSB. Det afføder fx projekter som en helhedsplan for Boligselskabet Hjem på Jens Warmings Vej, der omfattede totalrenovering af den eksisterende bebyggelse, fornyelse af udearealer samt fortætning med supplerende opførelse af 40 nye familie- og tilgængelighedsboliger, og energirenoveringen af Toftebo i Værløse, der i 2017 blev præmieret som ”Årets Byggeri” i kategorien bolig. Projektet endte med næsten at være selvfinansierende via de energibesparelser, der blev opnået. |
Toftebo i Værløse. |
|
Hotel Ottilia, Carlsberg Byen. |
Priser og præmeringerGenerelt var 2010’erne årtiet, hvor priser og præmieringer begyndte at drysse ned over Wissenberg. Det meget roste Hammershus Besøgscenter modtog både Tømrerprisen for brugen af bornholmsk eg i byggeriet og In-Situ Prisen for brug af in situ-støbt beton. Det almene boligbyggeri, Timianhaven, modtog hele to priser ved Building Awards i november 2018: Innovationsprisen og Materialeprisen for brugen af CLT-træ. Hotel Ottilia i Carlsberg Byen, som åbnede i 2019, modtog publikumsprisen ved Københavns Kommunes årlige bygningspræmiering. Et andet projekt, der fik særlig ros i pressen, var Madkulturens Hus på Frederiksberg Allé. |
|
DansekapelletKan man konvertere et kapel til et center for dans og bevægelse? Ja, det kan man. Omdannelsen af Bispebjergs Kapel og krematorie fra 1906 til et danse- og bevægelsescenter for børn og unge i Københavns Nordvestkvarter, var et af de helt særlige projekter Wissenberg gennemførte i 2010’erne. I det gamle kapel blev der med Wissenbergs hjælp etableret fem nye dansesale, omklædningsfaciliteter og publikumsområder. |
|
|
|
Christianhavns skole, sciencebygningen. |
Skoler og plejecentreSelv om opgaver for de almene boligorganisationer fortsat var rygraden i Wissenbergs arbejde, blev projektporteføljen også udvidet med et par nye områder, hvor Wissenberg kom til at stå stærkt, nemlig skoler og plejecentre. Wissenberg var således bl.a. med til at renovere Gungehusskolen, Baggesenskolen, Skolen på Strandboulevarden og Christianhavns Skole. Den sidste var en særlig kompleks opgave, dels fordi skolen ligger spredt på Christianshavn, og dels fordi renoveringen blev gennemført, mens skolen var i drift. Hvad angår plejecentre, stod Wissenberg bag opførelsen af Birkehøj Plejecenter i Høje-Taastrup, Bøgildlund Plejecenter ved Ikast og Betty III på Frederiksberg, og var med til at renovere og ombygge Plejecenter Damgårdsparken og Sophienborg Plejecenter. |
|
1005 gårdhavehuse i AlbertslundÅrtiets mest markante projekt var dog storskalarenoveringen af 1005 gårdhuse i Albertslund Syd for boligforeningerne VA 4 Syd, VA 4 Nord og Albertslund Boligforening, afdeling 3702 Syd, alle administreret af BO-VEST. Gårdhavehusene i Albertslund Syd var også den allerførste bebyggelse Wissenberg engagerede sig i efter virksomhedens etablering. |
|
|
Toftebo i Værløse.
Hotel Ottilia, Carlsberg Byen.

