Case: Lystoftehuse

Kan tagsten af tegl genbruges?

Produktion af teglsten er en særdeles energikrævende proces. Leret skal graves op og transporteres til teglværket. Det skal blandes, formes, sorteres, brændes, sorteres igen og i sidste ende transporteres til byggepladsen. Der er derfor kolossale mængder energi, bundet i hver teglsten.

Danmark har produceret og oplagt ca. 90 mio. m2 tegltage, hvilket løseligt kan omregnes til ca. 1,4 mia. tagsten. Tegltage udgør således en eksorbitant stor binding af CO2. Hvis vi kan genbruge de gamle tagsten ved tagrenoveringer i stedet for at erstatte de ældre tegltagsten med nye, kan der spares store mængder udledning af CO2.

Lystoftehuse er en attraktiv og fin parkbebyggelse i to etager, opført i 1949 og tegnet af arkitekterne Kay Fisker og Viggo Møller-Jensen. Bebyggelsen har efterhånden en del alderdomstegn. Tagene er slidte, ydervæggene er kolde, og der er store problemer med skimmel i boligerne. Der skal derfor gennemføres en helhedsplan, som skal fremtidssikre boligerne.

Helhedsplanen omfatter bl.a., at tagene udskiftes og isoleres. Det betyder, at tagstenene, som er af tegl, skal nedtages. Lystoftehuses tage er ca. 70 år gamle, men teglsten kan holde 60-100 år, så måske de kan genanvendes og lægges tilbage på tagene, tænkte vi. Det var værd at undersøge. Boligafdelingen søgte støtte hos Realdania til en sådan undersøgelse – og fik den.

Analysen skulle undersøge, om tagstenene på Lystoftehuse kunne genanvendes, såvel holdbarhedsmæssigt som økonomisk, samt belyse den klimamæssige effekt ved genanvendelse. Desuden var det et mål at opstille nogle generelle guidelines for genanvendelse af tegltagsten, som vil kunne fremme genanvendelsen af Danmarks 90 mio. m2 tegltage.

Wissenberg forestod udarbejdelsen af analyserapporten, som blev skrevet i samarbejde med arkitekterne Søren B. Schächter og Peter Bentzon samt Teknologisk Institut.

Resultatet af analysen er lovende. Beregningerne viser, at genbrug af tegltagstenene i Lystoftehuse vil medføre en besparelse i drivhusgasudledninger på hele 97 % og – måske lidt uventet – en mulig økonomisk besparelse på op mod 10 %, sammenlignet med at lægge et helt nyt tegltag.