Hotel Ottilia nomineret til Københavns Kommunes bygningspræmiering

 

Københavns Kommune har siden 1903 præmieret smukke bygninger samt bymiljøer og anlæg. I år kan vi med stor stolthed konstatere, at Hotel Ottilia i Carlsberg Byen, som Wissenberg har været rådgivende ingeniør på, er nomineret til prisen sammen med bare 7 andre imponerende projekter.

Formålet med Københavns Kommunes præmiering er at støtte op om bygninger og bymiljøer, som er til gavn og glæde for byens borgere. I bedømmelsen lægges der vægt på, at arkitekturen tager udgangspunkt i stedets særlige karakter og bidrager til oplevelsen af København som en by med kvalitet i bymiljøet. Og det må man sige, at Hotel Ottilia gør. I Berlingske Tidendes arkitekturanmeldelse af hotellet hedder det bl.a.: “Blæret blanding af respekt og respektløshed i Carlsberg Byens nye hotel”.

At transformere bygninger, hvis primære funktion har været opbevaring, til bygninger med stor brugeraktivitet på alle tider af døgnet, var en spændende og udfordrende opgave. En opgave, der er løst med respekt for de gamle rammer, selv om de for brugerne vil opleves helt nye. De to oprindelige bygninger, Maltmagasinet og Lagerkælder 3, er opført i henholdsvis 1881 og 1969, og det har været en stor opgave at få bygningerne til at danne en helhed. Ikke kun arkitektonisk, men også bygningsteknisk.

Opgaven er udført i samarbejde med Arkitema Architects og Arkitekt Christoffer Harlang.

Læs mere om nomineringen her.

Læs også Wissenbergs egen beskrivelse af projektet her.