Forsyning
Forsyningsløsninger der holder i længden
Forsyning, klimatilpasning og anlæg hænger sammen, og vi hjælper forsyningsselskaber, kommuner og developere med at træffe beslutninger på et oplyst grundlag. Vi sørger for at holde projekterne på sporet, og vi har blik for både økonomi, klima og lokale forhold.
Strategi og plan med blik for helheden
Vi hjælper jer med analyser og prioriteringer, så strategi, drift, økonomi og langsigtet planlægning hænger sammen fra start.
Regler og økonomi gjort anvendelige
Når hvile-i-sig-selv-princippet, budgetdisciplin og kommunale processer skal omsættes til handling, hjælper vi med at skabe overblik. Vi omsætter rammevilkår og juridiske krav til beslutningsgrundlag, der indfrier jeres strategi og ambitioner.
Det lange perspektiv
Højt grundvand, skybrud, overløb og behov for forsinkelse kræver løsninger, der virker lokalt og holder over tid. Vi udvikler anlægs- og klimatilpasningsprojekter, der styrker kapacitet og robusthed og vi sørger for at projekterne i sig selv belaster klimaet mindst muligt.
Dialog der skaber ro
Forsyningsprojekter påvirker ofte borgere, boligorganisationer og andre aktører tæt på anlæggene. Vi hjælper med at planlægge dialogen, så mennesker omkring projektet føler sig informeret, inddraget og trygge i forløbet.
Kontakt

Mikas S. Christiansen
Afdelingsleder, partner
27 25 34 72
msc@wissenberg.dk
KUNDECASE
Ishøj Forsyning
Forsyningens mål
Ishøj Kommune ønskede et stærkere overblik over sine forsyningsforhold og adgang til specialistviden om klimatilpasning, bæredygtighed, strategi samt selskabs- og samfundsøkonomi. Ambitionen var at løfte kvaliteten i forsyningen på tværs af vand, varme og spildevand med fokus på både drift og langsigtet robusthed.
Komplekse forhold
Opgaven spændte bredt og krævede koordinering på tværs af flere forsyningsområder. Der var behov for at forene lokal driftserfaring med eksternt blik på forsyningssikkerhed, klimasikring, beredskab og bæredygtighed. Samtidig skulle eksisterende anlæg, data og processer gennemgås og omsættes til prioriterede, anvendelige anbefalinger.
Wissenberg faciliterede
Wissenberg hjalp Ishøj med at skabe det nødvendige helikopterperspektiv uden at miste de lokale detaljer. Vi gennemgik blandt andet varmecentraler, ledningsnet, SRO og GIS, bistod på spildevandsområdet med ansøgninger til Vandsektortilsynet og skabte overblik over beredskabet på tværs af vand-, varme- og kloakforsyning. I tæt samarbejde med forsyningens egne specialister udarbejdede vi anbefalinger og ydelsesplaner, der samlede de tekniske og strategiske indsatser.
Gevinst for alle parter
Resultatet var et mere afklaret og sammenhængende grundlag for at udvikle forsyningen i Ishøj. Forsyningen fik koblet lokal detailviden med ekstern erfaring og stod stærkere i arbejdet med klimatilpasning, forsyningssikkerhed, beredskab og bæredygtige prioriteringer.

KUNDECASE
Kalundborg Forsyning
Behov og ambition
Kalundborg Forsyning havde behov for en plan for regnvandshåndtering i forbindelse med byggemodning af 16 hektar og ønskede samtidig et bedre tværgående beredskabsgrundlag for sine forsyningsområder. Målet var at få en løsning, der både håndterede regnvand effektivt og styrkede organisationens samlede robusthed.
Projektets udfordringer
Opgaven omfattede både et konkret anlægsprojekt og en organisatorisk beredskabsindsats. Regnvandet skulle tilbageholdes i området og på strækningen mod det aktuelle spildevandsanlæg, samtidig med at forsyningen ønskede en beredskabsplan, der samlede kontaktveje, ansvarsområder, lovmæssige scenarier, tekniske sammenhænge og øvelsesoplæg på tværs af vand, spildevand og varme.
Wissenbergs indsats
Wissenberg blev engageret som rådgiver med særlig ekspertise og hjalp kunden hele vejen fra koncept- og designfase til projektering, udbud, byggeledelse og tilsyn. Parallelt udarbejdede vi den samlede beredskabsplan på tværs af kommunens forsyninger, skabte overblik over grænsefladerne og samlede eksisterende planer og kontaktlister i én sammenhængende struktur.
Effekten for kunden
Kalundborg Forsyning modtog både en implementeret løsning til regnvandshåndtering og et stærkere samlet beredskabsgrundlag. Kombinationen af klimatilpasning, teknisk projektering og tværgående planlægning gav kunden et mere robust beslutnings- og driftsgrundlag.
