Strategisk bygherrerådgivning
Langsigtede bæredygtige løsninger skal grundlægges tidligt
Strategisk bygherrerådgivning er den indledende rammesætning, hvor en projektidé konkretiseres, og hvor der rådgives om mulige veje for en realisering. Ofte vil ideen være formuleret som ønsker eller behov, og det er vores vigtigste opgave at medvirke til at omsætte og konkretisere idéerne ud fra analyser og faglige kompetencer.
Vi er bygherrens tillidsmand og faste støtte i udviklingen af helhedsorienterede, langtidsholdbare løsninger. Vi udfordrer rammerne, men altid i en dialogbaseret proces med bygherren. Sammen finder vi helheden, åbner visionen og udvikler mulighederne.
Vi kan bistå fra den første bearbejdning af bygherrens idé, dvs. de tanker, forventninger og behov, bygherren har med henblik på en beslutning om opgavens realisering. Vi kan sammenfatte bygherrens krav og ønsker til byggeriets projektering og udførelse.