1980’erne

 

Wissenberg starter med Albertslund

Ingeniørfirmaet, Finn Wissenberg, var kun godt en måned gammelt, da den daværende finansminister, Knud Heinesen, på tv udtalte, at Danmark havde kurs mod en økonomisk afgrund. På trods af det økonomiske klima i ”fattig-firserne” formåede Wissenberg op gennem årtiet at vokse til ca. 25 medarbejdere.

Albertslund Syd var en af de første sager, der landede i virksomheden i starten i 1979. Allerede efter 10-15 år var det tydeligt, at det nok var gået lidt for stærkt i 60’ernes vestegnsekspansion. Da vi første gang forlod Albertslund Syd, var tagpaptagene renoveret. Der skulle dog mere til, og vi kom igen, inden 80’erne blev til 90’erne.

Albertslund Syd – gårdhavehusene i 1970’erne.

Avedøre Stationsby i 1980’erne. Foto: Forstadsmuseet.

Kæmpebebyggelserne

Det meste af firserne var kalenderen optaget af de almene projekter. Albertslund Syd, Taastrupgård og Avedøre Stationsby, for bare at nævne nogle få, kæmpe bebyggelser, som vi sidenhen også skulle komme tilbage til i forskellige sammenhænge.

Wissenberg flytter hjemmefra

Ved udgangen af årtiet var det trangt med pladsen på kontoret på Heisesvej i Allerød, som samtidig var Finns privatadresse. Wissenberg flyttede derfor til Vejlegade på Østerbro. Desuden var det enkeltmandsejede selskab omdannet til et aktieselskab, med det meget lidt mundrette navn Aktieselskabet Finn Wissenberg A/S – øjensynligt for at være forrest i telefonbogen. Det var tider.

1990’erne

 

Byfornyelse i København

Efter flere årtiers stilstand begyndte der i 1990’erne langsomt igen at komme gang i byggeriet i København og omegn. For Wissenberg udmøntede det sig i en lang række renoveringsprojekter, såsom renovering af 600 altaner i Bispevænget i København, en økologisk totalrenovering af Amagerkollegiet og renovering af Hedebygadekaréen med bl.a. nye glasudbygninger, passiv solvarme, varmegenvinding og økologisk køkken. Kodeordet for mange af projekterne i 1990’erne var “byfornyelse”. I 1991 vedtog Københavns Kommune en handlingsplan for byfornyelse på Indre Vesterbro, og Wissenberg, der havde specialiseret sig i byfornyelsesopgaver, var med på mange af projekterne. For at komme helt tæt på byfornyelsesopgaverne, flyttede Wissenberg til Valdemarsgade på Vesterbro.

Gavl med solceller i Hedebygadekaréen.

Byøkologisk projekt i Eriksgade, Vesterbro.

Fokus på byøkologi

Rapporten hedder “Vores fælles fremtid”, og den udkom i 1987, men den kaldes “Brundtland-rapporten” efter kommissionens formand, den norske statsminister, Gro Harlem Brundtland. Den var med til at sætte en ny forstærket dagsorden om bæredygtig udvikling. Hos Wissenberg blev det til et dybt engagement i det, man dengang kaldte “byøkologi”. I forbindelse med renoverings- og nybyggeriopgaver blev der gennemført en lang række prøver og eksperimenter med indsamling af affald, energireducerende tiltag, nye byggematerialer og vedvarende energi. Arbejdet med byøkologi resulterede i, at Wissenberg udviklede konceptet ”Øko-tjek”, der var en bæredygtigheds- og totaløkonomisk screening af mulige projekter. En slags forløber for de ”grønne screeninger”, Wissenberg i dag gennemfører.

Grøn støj i Fredensgade

Et af de byøkologiske projekter Wissenberg deltog i i 1990’erne, var projekt ”Grøn støj”. Det var et nyt, integreret koncept for renovering af støjbelastede boliger og bygninger – et koncept, som både giver støjafskærmning, indeklimaforbedring og energibesparelse. Det blev bl.a. gennemført i den stærkt trafikbelastede Fredensgade i København. Hovedelementerne i projektet var en støjskærm i form af en glasskakt påmonteret facaden ud mod gaden med frisklufttilførsel indsuget fra gårdsiden, trappesolcelletårn til supplerende strømforsyning til ventilatorer, varmegenvinding og facadegrønt.

Støjskærm i form af glasskakter i Fredensgade, København.

Andelssamfundet i Hjortshøj.

Muldtoiletter og solceller

Nord for Aarhus var Wissenberg med til at opføre Andelssamfundet i Hjortshøj med muldtoiletter og flisfyr, lerjordsvægge og regnvandsudnyttelse samt kompostering. Da Elmehaven i Valby blev bygget, var det med solcelleanlæg. Den nye børneinstitution i Remisevænget på Amager blev opført efter økologiske principper med regnvand som toiletskyl. I Den Brune Kødby på Vesterbro i København var Wissenberg med til at gennemføre et økologisk demonstrationsprojekt, ligesom virksomheden deltog i ombygningen af Øksnehallen – også med fokus på bæredygtighed. Og i Eriksgade, også på Vesterbro, var der byøkologi, bl.a. i form af fællesvaskeri og et eksperiment med solceller.

Også nybyggeri

Det blev dog ikke kun til byfornyelsesopgaver. Wissenberg var også engageret i en del nybyggeri, såsom Ved Fortet i Gladsaxe, der bestod af 350 almene etageboliger, Muskelsvindfondens økologiske ferieby, Musholm Bugt, og det socialpsykiatriske bosted, Orion, på Vestsjælland.

Den økologiske ferieby, Musholm Bugt.

Byggepladsskilt ved Øksnehallen.

Øksnehallen under renovering.

2000’erne

Ikke mere byøkologi

Da den borgerlige regering med Anders Fogh Rasmussen i spidsen tiltræder i 2001, betyder det, at tilskuddet til byfornyelse reduceres kraftigt. Det lukker muligheden for nye byøkologiske projekter, som dem der blev gennemført i 1990’erne. Wissenbergs orientering skifter derfor mod bæredygtig og energirigtig projektering med vedvarende energi. I Vejleåparken ved Ishøj foretager Wissenberg fra år 2000 og frem en byggeskaderenovering af 1227 lejligheder og 500 hybler, inklusive en energirenovering, der halverer varmeudgiften. I 2002 påbegynder man gennemførelsen af en energirenovering af Hornemanns Vænge i Valby, hvor der også udføres et testprojekt med solceller og solvarme.

Vejleåparken.

IT-universitetet.

København får vokseværk

Årene efter årtusindeskiftet er også tiden, hvor byggeriet i København for alvor tager fart. Den første etape af metroen åbnede i 2002, og kort tid efter begyndte udviklingen af Ørestaden. I perioden 2000-2003 var Wissenberg med til at opføre IT-Universitetet, en 19.000 m2 stor bygning, tegnet af Henning Larsens tegnestue. Og lige over for IT-Universitetet kunne de første beboere i 2004 flytte ind i den almene etagebebyggelse, Karen Blixen Parken, opført af AAB, med Wissenberg som rådgivende ingeniør.

Den store helhedsplan

Signaturprojektet for Wissenberg i 2000’erne var dog gennemførelsen af det store projekt i Gyldenrisparken på Amager for Boligorganisationen Lejerbo (i dag Bo-Vita). Projektet var en af de første store helhedsplaner og omfattede modernisering af 468 boliger, konvertering af et plejehjem til børnehus, opførelse af en ny daginstitution som passivhus, nybyggeri af plejecenter med 80 plejeboliger samt opgradering af alle friarealerne. Projektet har sidenhen tjent som inspiration for mange andre helhedsplaner.

Gyldenrisparken under renovering.

2010’erne

Wissenberg vokser

Årtiet efter år 2010 blev årtiet, hvor Wissenberg fik vokseværk. Wissenberg træder ind i 2010’erne med 37 medarbejdere og afslutter det med 80. En stor del af væksten kommer i form af opgaver for almene boligforeninger, da Wissenberg kommer med på en række store rammeaftaler, eksempelvis KAB, DAB, FA09 og FSB. Det afføder fx projekter som en helhedsplan for Boligselskabet Hjem på Jens Warmings Vej, der omfattede totalrenovering af den eksisterende bebyggelse, fornyelse af udearealer samt fortætning med supplerende opførelse af 40 nye familie- og tilgængelighedsboliger, og energirenoveringen af Toftebo i Værløse, der i 2017 blev præmi­eret som ”Årets Byggeri” i kategorien bolig. Projektet endte med næsten at være selvfinansierende via de energibesparelser, der blev opnået.

Toftebo i Værløse.

Hotel Ottilia, Carlsberg Byen.

Priser og præmieringer

Generelt var 2010’erne årtiet, hvor priser og præmieringer begyndte at drysse ned over Wissenberg. Det meget roste Hammershus Besøgscenter modtog både Tømrerprisen for brugen af bornholmsk eg i byggeriet og In-Situ Prisen for brug af in situ-støbt beton. Det almene boligbyggeri, Timianhaven, modtog hele to priser ved Building Awards i november 2018: Innovationsprisen og Materialeprisen for brugen af CLT-træ. Hotel Ottilia i Carlsberg Byen, som åbnede i 2019, modtog publikumsprisen ved Københavns Kommunes årlige bygningspræmiering. Et andet projekt, der fik særlig ros i pressen, var Madkulturens Hus på Frederiksberg Allé.

Dansekapellet

Kan man konvertere et kapel til et center for dans og bevægelse? Ja, det kan man. Omdannelsen af Bispebjergs Kapel og krematorie fra 1906 til et danse- og bevægelsescenter for børn og unge i Københavns Nordvestkvarter, var et af de helt særlige projekter Wissenberg gennemførte i 2010’erne. I det gamle kapel blev der med Wissenbergs hjælp etableret fem nye dansesale, omklædningsfaciliteter og publikumsområder.

Dansekapellet på Bispebjerg.

Christianhavns skole, sciencebygningen.

Skoler og plejecentre

Selv om opgaver for de almene boligorganisationer fortsat var rygraden i Wissenbergs arbejde, blev projektporteføljen også udvidet med et par nye områder, hvor Wissenberg kom til at stå stærkt, nemlig skoler og plejecentre. Wissenberg var således bl.a. med til at renovere Gungehusskolen, Baggesenskolen, Skolen på Strandboulevarden og Christianhavns Skole. Den sidste var en særlig kompleks opgave, dels fordi skolen ligger spredt på Christianshavn, og dels fordi renoveringen blev gennemført, mens skolen var i drift. Hvad angår plejecentre, stod Wissenberg bag opførelsen af Birkehøj Plejecenter i Høje-Taastrup, Bøgildlund Plejecenter ved Ikast og Betty III på Frederiksberg, og var med til at renovere og ombygge Plejecenter Damgårdsparken og Sophienborg Plejecenter.

1005 gårdhavehuse i Albertslund

Årtiets mest markante projekt var dog storskalarenoveringen af 1005 gårdhuse i Albertslund Syd for boligforeningerne VA 4 Syd, VA 4 Nord og Albertslund Boligforening, afdeling 3702 Syd, alle administreret af BO-VEST. Gårdhavehusene i Albertslund Syd var også den allerførste bebyggelse Wissenberg engagerede sig i efter virksomhedens etablering.

Gårdhavehusene i Albertslund Syd.