Bygherre

SAB v/ KAB

Beliggenhed

Valby, København

Rådgivningsrolle

Bygherrerådgiver

Årstal

2015 - Ikke afsluttet

Entreprisesum

153 mio. kr.

Areal

Ca. 7.000 m²

Arkitekt

Kjaer & Richter

Hafniakollegiet er en ny almen bebyggelse med 140 ungdomsboliger med tilhørende fællesrum og vaskeri ved Valby Idrætspark.

Ungdomsboligerne skal udlejes til studerende, idrætsudøvere og kommunalt anviste unge. Hafniakollegiet er en del af Københavns Kommunes plan om at gøre Valby Idrætspark til et samlingspunkt for idræt og kultur i Københavns Kommune.

Boligerne placeres i en aflang, U-formet bygning i tre etager, og samtlige boliger har egen terrasse eller fransk altan. I bygningens midte etableres et gårdrum om en stor, sammenhængende opholds- og aktivitetsflade. Den aflange bygning placeres langs med Julius Andersens Vej nord for Hafnia Hallen og lægger sig således på kanten af områdets to aktive byrum – Boldpladsen mod nord og KBH Pladsen mod syd.

Wissenberg yder bygherrerådgivning, som omfatter rådgivning ved grundkøbsaftale, programmering og iværksættelse af forundersøgelser, håndtering af myndighedskrav, gennemførelse af EU-udbud i totalentreprise med forudgående prækvalifikation, konkurrencebedømmelse, granskning af udarbejdet projekt samt overordnet bygherretilsyn under udførelsen. Projektet udføres som totalentreprise.

Galleri

Medarbejder

Torben Vinge Rasmussen

Projektchef, Teknikumingeniør

Mobil: +45 27 25 34 78