Taastrupgaard

En strategisk udviklingsplan

Projektet i Taastrupgaard er en del af en ambitiøs, strategisk udviklingsplan, der skal sikre, at området i fremtiden er en socialt balanceret bydel med et fornyet liv og bedre sammenhæng mellem Taastrupgaard og Taastrup by. Resultatet skulle gerne være øget tryghed og bedre naboskab. Der, hvor de første otte boligblokke nu er nedrevet midt i bebyggelsen, opføres et nyt børne- og kulturhus med en ny, moderne folkeskole, daginstitutioner og mere attraktive, grønne områder. Herudover omfatter helhedsplanen opførelse af et nyt kvartershus, der skal sikre bedre faciliteter for de lokale klubber og foreninger, og som vil rumme en række kommunale faciliteter.

Det kulturelle centrum medvirker til at dele bebyggelsen op i mindre, mere overskuelige enheder. Generelt arbejdes der i planen med at etablere mindre kvarterer og byrum. Som kompensation for de 295 boliger, der nedlægges som konsekvens af nedrivningen, opføres der en række nye lejligheder og rækkehuse andre steder i lokalområdet.

Derudover ombygges en række boliger til seniorvenlige boliger med elevator. De nye seniorboliger skal give mulighed for et langt og godt boligliv i nærheden af andre familiemedlemmer i Taastrupgaard. Den samlede plan gennemføres i et tæt samarbejde mellem Boligselskabet AKB Taastrup, KAB og Høje-Taastrup Kommune. Projektet støttes af Landsbyggefonden.

En case for bæredygtighed

Aktive solceller skal gøre driften mere klimavenlig

Der er stor opmærksomhed på, at gennemførelsen af helhedsplanen for Taastrupgaard også skal gøre bebyggelsen mere bæredygtig. Når der samlet set er tale om mere end 1000 boliger, så gør det en stor forskel at vælge mere bæredygtige løsninger. Et af de aspekter, der er særlig fokus på, er at gøre den fremtidige drift af boligblokkene så bæredygtig som mulig.

I første omgang, er der udført en prøveblok. På den er der foretaget en grøn screening, ligesom der er foretaget energirammeberegninger som dokumentation for at bygningen kommer til at overholde bygningsreglementets krav til bygningens energiforbrug. Der er en forventning om, at bygningen kan klassificeres til 2018-klassen.

Realdania har bl.a. givet støtte til at undersøge mulighederne for anvendelse af aktive energikilder så som solceller. Konkret skal det undersøges, om der er mulighed for at reducere bygningernes udledning af drivhusgasser, hvis der integreres højeffektive solceller som fulddækkende tagbeklædning. Solcellerne udnytter solens energi til både at lave el og varme. I toppen af cellerne ligger der et lag solceller, som producerer el. Under solcellerne ligger der en aluminiumsplade med integrerede rør, hvorigennem der løber en væske, som opvarmes. En varmepumpe udnytter så varmen fra væsken.

Det driftsmæssige og klimamæssige besparelsespotentiale i løsningen beregnes i form af en livscyklusorienteret analyse, hvor det, der vurderes, både er de samlede klimamæssige besparelser og rentabiliteten ved de løsninger, der implementeres.
Med realiseringen af solcelleprojektet, er forventningen, at projektet formodentlig også kan overholde lavenergiklassen.

Taastrupgaard er en særlig spændende case fordi den på grund af størrelsen rummer et stort klimamæssigt besparelsespotentiale.

Genanvendelse af beton

I forbindelse med renoveringen af Taastrupgaard er der opnået støtte fra Realdania til en bæredygtighedsanalyse med to fokusområder; brug af aktive energikilder i form af solceller og genbrug af beton. Formålet med begge undersøgelser var at finde måder til at reducere byggeprojektets og bygningernes udledning af drivhusgasser.

Undersøgelsen af mulighederne for genanvendelse af beton skulle afklare, om betonen fra de boliger der nedrives kan genbruges internt i afdelingen – og med så lidt forarbejdning af materialet som muligt. Det kunne eksempelvis være i den nye infrastruktur og de nye udearealer, som indgår i helhedsplanen for Taastrupgaard.

Der er dog den udfordring, at en miljøscreening udført af Wissenberg viste, at betonen indeholder meget pcb. Wissenberg undersøgte derfor efterfølgende, om man kan sanere betonen på en måde, så den kan genbruges. Ambitionen er at undgå at knuse betonen og i stedet bearbejde den på en måde, hvor den kan bruges 1-til-1, fx som støtteelementer i terræn.

I første omgang er undersøgelsen en ressourcekortlægning, hvor det kortlægges hvilke betonelementer der forefindes i bygningskonstruktionen, hvor mange der er af dem, og hvad de kan bruges til. Tegnestuen Vandkunsten hjælper Wissenberg med at udarbejde et idekatalog med ideer til hvordan betonen kan genanvendes. Der udføres også en LCA-beregning på genanvendelsen af betonen.

Som del af projektet udvikles der også en række forskellige scenarier for genanvendelse af betonen. Scenariernes bæredygtighed sammenlignes med brug af konventionelle betonelementer for at undersøge, om det gør en forskel for projektets bæredygtighed at genanvende betonen fra nedrivningen. Hvis det giver mening, vil genanvendelse af betonen blive implementeret i helhedsplanen for Taastrupgaard.

Kort film hvor Jesper Schat-Holm fortæller om initiativet i Taastrupgaard.

Slå lyden til nederst til højre i afspilleren.