Bygherre

Hillerød Kommune v./ Domea.dk

Rådgivningsrolle

Ingeniørrådgiver

Årstal

2019 - Ikke afsluttet

Entreprisesum

46 mio. kr. inkl. moms

Areal

2252 m²

Arkitekt

Tegnestuen Vandkunsten

Udvidelse af plejecenter med 30 nye plejeboliger.

Sophienborg Plejecenter ligger i Hillerød Vest og er placeret rundt om en hyggelig gårdsplads med blomster, petanquebane, helsegynger og sansehaver. Plejecenteret består inden udvidelsen af 60 lejligheder og tre demenshuse, i alt 5.000 m2 og med ca. 85 medarbejdere tilknyttet. Det blev taget i brug i 2004.

Udvidelsen sker i to byggefelter nord og syd for den eksisterende bebyggelse. Den nye bebyggelse er tegnet af tegnestuen Vandkunsten, som også skitserede det eksisterende byggeri, og opføres med et tydeligt arkitektonisk slægtskab til de eksisterende bygninger. Den eksisterende bebyggelse er opført i murværk med gul og vandskuret tegl samt beklædning med sorte fibercementplader. Tagmaterialet er tagpap. Til forskel fra de eksisterende bygninger, som er i én etage, bliver de to nye bygninger i to etager. Fra boligerne i stueplan er der adgang til en terrasse samt det åbne grønne friareal rundt om bebyggelsen. Boligerne på 1. sal har adgang til en altan. De to nye bygninger – nord og syd – rummer henholdsvis 14 og 16 boliger.

Udfordringen er at udvide centret på en måde, der tager hensyn til den grønne plads og anlæggets karakteristiske gavlmotiv, samtidigt med at bygningerne kobles fysisk sammen. Ved at koble to nye beboelsesbygninger i 2 etager på de oprindelige 1-etagers boligbygninger, bygges der videre på anlægget i samme formsprog, og den intime karakter med små enklaver med lokale ’haver’ bibeholdes.

Galleri

Medarbejder

Torben Vinge Rasmussen

Projektchef, Teknikumingeniør

Mobil: +45 27 25 34 78