Lystoftehuse

Helhedsplan i bevaringsværdig bebyggelse med genbrug af tagsten.

Lystoftehuse er en attraktiv og fin parkbebyggelse i to etager, opført i 1949 og tegnet af arkitekterne Kay Fisker og Viggo Møller-Jensen. Den er opført i tegl, oprindeligt med en koksgrå pudset overflade. Tagene er røde teglstenstage med udhæng. Bebyggelsen består af 9 blokke i 2 etager, hvoraf 7 stk. indeholder 8 boliger, mens 2 stk. indeholder 12 boliger. Der er i alt 13 forskellige boligstørrelser, varierende fra 1 til 4 værelser. Bebyggelsen er vurderet bevaringsværdig i klasse 4, hvilket er middelhøj værdi.

At Lystoftehuse er fra 1949 betyder, at bebyggelsen efterhånden har en del alderdomstegn. Tagene er slidte, ydervæggene er kolde, og der er store problemer med skimmel i boligerne. Den står derfor over for at skulle gennemføre en helhedsplan, der skal fremtidssikre boligerne.

Helhedsplanens indhold

Helhedsplanen omfatter bl.a.:

Tagene udskiftes og isoleres. Pulterrum fornys, og tagrender og nedløb udskiftes.
8 boliger udvides til to etager ved at inddrage loftrummet.
Sokler, facader og gavle repareres. Bygningerne isoleres udvendigt for at sikre bedre indeklima i boligerne. Den nye udvendige isolering dækkes med mursten.
Vinduerne udskiftes for at passe ind i den nye isolerede facade.
Opgangsdørene udskiftes til nye og tidssvarende døre. Der kommer også nye halvtage over dørene.
Franske altaner opgraderes med rigtige altaner på 1. sal.
I stuen kommer trapper ned til små haver.
Døre til lofter og kældre udskiftes.
Indvendig isolering fjernes, og lejligheder med skimmel renses.
Der indbygges balanceret ventilation i alle boliger.
El renoveres, så det er fremtidssikret, herunder målertavlen og hovedledningerne. Der kommer nye lamper ved opgangsdørene og ny belysning langs stierne.
Varme. Radiatoren foran den franske altan flyttes.
Udearealer. Rør under jorden udskiftes, da afdelingen på sigt skal overgå fra gas til fjernvarme. Udearealerne opgraderes med mere åbenhed og plads til fællesskab og den enkelte beboer.

Projekt information

Bygherre	Lyngby Almennyttige Boligselskab, v/ DAB
Beliggenhed	Kgs. Lyngby
Rådgivningsrolle	Totalrådgiver
Årstal	2020 - Igangværende
Entreprisesum	Ca. 95 mio. kr. (inkl. moms)
Areal	5.848 m2 (inkl. 320 m2 tagboligudvidelse)
Arkitekt	RUBOW arkitekter

Iver Pedersen

Seniorkonsulent

Mobil: +45 27 25 34 59

E-mail: ip@wissenberg.dk

Mads Kampmann Petersen

Civilingeniør

Mobil: +45 27 25 34 65

E-mail: mkp@wissenberg.dk

Udskiftning af taget

Tagkonstruktionen nedrives og erstattes med nye spær. Det nye tag udføres som tungt tag med fast undertag af ru tagbrædder og underpap. Herpå afstandslister og taglægter, afsluttet med røde vingetegl som det eksisterende tag. Det nye tag vil blive opført med røde tegl og med samme hældning som eksisterende.

De fremtidige facader

Inden efterisolering skal den eksisterende facade nedvaskes, og fine revner skal fugerepareres. Facaderne bliver efterisoleret med skalmur og 125 mm isolering. De overfladebehandles med indfarvet puds. Facaden bliver dermed 240 mm tykkere.

Altaner og udgange til haver

Det eksisterende byggeri er udført med franske altaner. De fleste stuelejligheder fremstår med interimistisk adgang til terræn via fransk altan.

I forbindelse med renovering etableres der påbyggede altaner på alle 1. sals lejligheder med nye altandøre, der går til gulv. Altaner udføres som en stålkonstruktion med beklædning af fiberbeton/hårdttræ. Synligt stål og værn med runde balustre udføres af hvidmalet stål. I stueetagen etableres der ens nedgange til udearealet som hvid stålkonstruktion med trin af fiberbeton/hårdttræ og værn tilsvarende altanværn.

Etablering af balanceret ventilation

De 9 boligblokke ventileres i dag naturligt med lufttilførsel via friskluftventiler og utætheder i klimaskærmen og aftræk fra bad via aftrækskanaler til taget.
Fremover vil luftskiftet blive tilvejebragt ved indblæsning i opholdsrum og udsugning fra køkken og bad. Køkkener udstyres med en emhætte. Afkast vil blive ført over tag.
Den balancerede ventilation etableres med varmegenvinding, så den tilførte luft forvarmes.

Forberedelse til ladestandere i terræn

Der etableres trækrør for forberedelse af ladestandere for hver 4. nye parkeringsplads, der etableres.

Tidsplan – Udførelse

Den samlede tidsplan for udførelse af helhedsrenoveringen er afsat til 30 måneder med opstart den 1. maj 2023 og forventet afslutning i 2025.

Wissenbergs rolle og ydelser

Wissenberg er totalrådgiver fra og med projektforslagsfasen og med Rubow Arkitekter som underrådgiver i forhold til arkitektur og landskab. Ydelserne omfatter bl.a. projekteringsledelse og projektering, styring af tid og økonomi, AMK (P+B), Plan for Sikkerhed og Sundhed, samarbejde med beboerdemokratiet, IKT-ledelse, risikoanalyse, myndighedsdialog, håndtering af entrepriseudbud, byggeledelse, fagtilsyn, førgennemgang, afleveringsforretning og 1-års gennemgang.

Genbrug af tegltagstenene

I sommeren 2021 modtog Lyngby almennyttige Boligselskab, afdeling Lystoftehuse, støtte fra Realdania til at gennemføre en analyse af, om tagstenene på bebyggelsen Lystoftehuse kan genanvendes – såvel holdbarhedsmæssigt som økonomisk – og belyse den klimamæssige effekt ved genanvendelse. Desuden var målet at opstille nogle generelle guidelines for genanvendelse af tegltagsten. Wissenberg har forestået udarbejdelsen af analyserapporten, som er skrevet i samarbejde med arkitekterne Søren B. Schächter og Peter Bentzon samt Abelone Køster fra Teknologisk Institut.

Resultatet af analysen er lovende. Beregningerne viser, at genbrug af tegltagstenene i Lystoftehuse vil medføre en besparelse i drivhusgasudledninger på hele 97 % og – måske lidt uventet – en mulig økonomisk besparelse på op mod 10 %, sammenlignet med at lægge et helt nyt tegltag.

Projektleder og bidragsyder til rapporten, Mads Kampmann Petersen, rådgivende ingeniør hos Wissenberg A/S, udtaler:

At tagsten af tegl i dag genbruges i ganske begrænset omfang skyldes ikke manglende besparelsespotentiale, men i stedet en lang række logistiske såvel som strukturelle barrierer.

Og han fortsætter:

Rigtig mange tegltage kasseres alt for tidligt, fordi man ikke bruger de ressourcer, der er nødvendige for at vurdere tagets kvalitet. Hvis genbrug skal fremmes, er der behov for at udvikle standardiserede metoder for at udføre en sådan vurdering med tilhørende kvalitetsdokumentation for genbrugte tegltagsten.