Bygherre

ATP Ejendomme

Beliggenhed

Frederiksberg

Rådgivningsrolle

Ingeniørrådgiver i totalentreprise

Årstal

2016 - 2017

Entreprisesum

525 mio. kr.

Areal

27.500 m²

Arkitekt

Arkitema
Midt i Frederiksbergs hjerte

Falkoner Centret ligger midt i hjertet af Frederiksberg, ud mod det pulserende byliv på Falkoner Allé med CBS, Metrostationen og rådhuset som nære naboer. Centret indeholder hotel, konference- og koncertfaciliteter samt butikker og kontorer og mar­kerer sig i bybilledet med hoteltårnet, der med sin karakterfulde fremtræden indgår som en væsentlig del af Frederiksbergs by­midte, samlet om Rådhuset, uddannelsesinstitutioner, bibliotek og biograf.

Opgaven

Opgaven lød på at renovere de eksisterende hotelfaciliteter og derudover øge antallet af værelser med 135 værelser. Den øgede værelseskapacitet skulle komme dels fra konvertering af en del af ejendommens kontorarealer til hotel, dels ved at lave ”hul-udfyldning” mod Falkoner Allé, hvor ejendommen var lavere end den øvrige del. Konferencefaciliteter skulle istandsættes og udbygge. Og endelig skulle de eksisterende facader på den lave del af byg­ningen, fra 1. til 4. sal, udskiftes og tilpasses den nye dispone­ring med hotelværelser og kontorarealer. Arkitektonisk skulle bygningen have et nyt og tidssvarende udtryk.

Firkløverteamet

I et team, bestående af NCC Building & NCC Engineering, Arkitema Architects, Lendager Group og Wissenberg, var det Wis­senbergs kompetencer inden for bæredygtigt og energirigtigt byggeri, kombineret med NCC’s erfaring med implementering af bygbare løsninger, der skulle sikre den optimale implemente­ring af de ingeniørfaglige discipliner. Wissenberg var således ingeniørrådgiver i forhold til installationer, indeklima og bæredygtighed inde i bygningerne og var med indtil godt inde i projektforslaget, som NCC færdigprojekterede.

Et fyrtårn for bæredygtig renovering

Det renoveringsprojekt, Wissenberg var med til at projektere, inkluderede bæredygtigheds- og upcyclingelementer, der skulle gøre det nye Falkoner Center et fyrtårn for bæredygtig renove­ring.

Som ingeniørrådgiver på installationer, indeklima og bæredyg­tighed, var Wissenberg eksempelvis med til at reducere elfor­bruget markant ved at fjerne de eksisterende fancoils til køling i hoteltårnet og erstatte dem med indbyggede kølebafler i et nyt, nedhængt loft i entréen til alle hotelværelser. Sidegevinsten ved denne tilretning er ligeledes et betydeligt lavere lydniveau i det enkelte værelse.

Derudover blev køleanlæg projekteret således, at overskudsvar­men nu bruges til at opvarme bygningerne.

Den upcyclede facade

Mest markant var genbrug af en stor del af den gamle facade­beklædning. Ved en normal renovering ville facadebeklædnin­gen blive nedtaget, sorteret og smeltet om til nye plader. Dette er en ekstrem miljøtung proces. Hvad hvis vi i stedet kunne genbruge de gamle plader på en ny måde, der styrker identitet, brand og bæredygtighed?

Den nye facade på Falkoner Centret blev derfor lavet af de gam­le facadeplader, der blev nedtaget, sandblæst, lakeret, foldet og ophængt som shingles. Resultatet var, at facaden kom til at fremstå mindre regulær og med en anden og mere karakterfuld tekstur og en subtil dekorativ effekt. Ved at genbruge de gamle facadeplader sparede vi ca. 35 kg CO₂ pr. plade.

Galleri

Medarbejder

Bo Christensen

Projektudvikling, partner

Mobil: +45 27 25 34 50