Erfaren VVS-ingeniør
Vi søger en erfaren VVS-ingeniør, der trives med alsidige og komplicerede projekter.
I Wissenberg arbejder vi med mange forskelligartede projekter – fra større helhedsplaner til mindre installationsudskiftninger og bygningstransformationer. At være med fra starten, hvor jeg udvikler løsningerne og samtidig følger projekterne gennem udførelsen, giver mig både stor tilfredsstillelse og varierede arbejdsdage.
I Wissenbergs afdeling VVS- og Energi har vi brug for en erfaren VVS- og ventilationsingeniør med en bred og solid erfaring inden for planlægning og projektering af tekniske installationer. Du skal – i samarbejde med de øvrige fag – skabe de bedste løsninger for kunderne. Og vi tilbyder et miljø med plads til at udvikle dig både fagligt og socialt.
Du kommer til at arbejde bredt med projektering af både VVS og ventilation inden for nybyggeri- og renoveringsområdet, og vi forventer derfor, at du har erfaring med processerne i et projekteringsforløb.
Afdelingen VVS- og Energi består af 24 fantastiske og alsidige medarbejdere, der værdsætter faglig sparring. Det er et team, hvor man hjælper og støtter hinanden både fagligt og menneskeligt, og hvor man prioriterer at styrke de sociale relationer både internt i afdelingen og i Wissenberg generelt.
Din faglighed og baggrund
Vi er kendt for at være en konstruktiv sparringspartner med høj faglighed. Derfor forventer vi, at du:
- har +10 års erfaring med ventilations- og VVS-rådgivning og gerne projektledelse.
- har en baggrund som bygningsingeniør, VVS-installatør eller anden teknisk baggrund.
- har erfaring med projektering af ventilations- og VVS-installationer i større og mindre bebyggelser.
- er engageret, ansvarsfuld og proaktiv.
- er løsningsorienteret.
- er god til at samarbejde på tværs af faglige skel.
- har lyst til at lære fra dig og bidrage med din brede, faglige viden.
Vi tilbyder
Ligesom os brænder du for byggeri, og vi kan tilbyde dig:
- at prøve kræfter med nogle af Danmarks største renoveringsopgaver eller andre store byggerier.
- at indgå i et fagligt stærkt team med engagerede kolleger og samarbejdspartnere på alle niveauer.
- ansvar for egne projekter.
- relevant efteruddannelse.
- en fleksibel arbejdsplads, hvor vi lægger vægt på, at der er balance mellem arbejds- og privatliv.
- et socialt fællesskab med højt til loftet og mange muligheder for at give sit personlige bidrag.