Erfaren arbejdsmiljøkoordinator
Vi har brug for en kollega med faglig tyngde inden for arbejdsmiljøkoordinering AMK-P og AMK-B.
”Vi har mange komplicerede helhedsplaner, hvor det er vigtigt, at arbejdsmiljøkoordineringen er gennemtænkt under projekteringen. Når jeg så under udførelsen står med ansvaret for at overvåge, at det bliver gennemført, mærker jeg kvaliteten af mit arbejde. Det kan jeg godt lide.”
Jimmi Frederiksen, Fagleder og arbejdsmiljøkoordinator
Vores afdeling Byggestyring har en ambition om at fastholde et højt fagligt niveau og udbygge vores nuværende ydelser inden for arbejdsmiljøkoordinering i projekterings- og udførelsesfasen. Du får en unik mulighed for være med til at bygge en stærk afdeling op ud fra dine tanker og erfaringer inden for arbejdsmiljø og sikkerhed.
Din hverdag
Ligesom os brænder du for byggeri, og du kommer til at:
- Arbejde med AMK P og B på nogle af Danmarks største renoveringsopgaver og andre store byggerier.
- Indgå i et fagligt stærkt team med engagerede kolleger og samarbejdspartnere på alle niveauer.
- Koordinere sikkerhedsindsatsen mellem forskellige entreprenører og rådgivere.
- Udføre sikkerhedsrunderinger og risikovurderinger.
- Deltage i opstartsmøder, sikkerhedsmøder og andre relevante koordineringsaktiviteter.
- Udarbejde og vedligeholde PSS (Plan for Sikkerhed og Sundhed).
- Sikre implementering af forebyggende foranstaltninger på byggepladsen.
- Rapportere afvigelser og håndhæve korrigerende tiltag.
Din profil
Wissenberg er kendt for at være en konstruktiv sparringspartner med høj faglighed. Til den aktuelle stilling forventer vi, at du har erfaring og lyst til at arbejde med følgende:
- Du har erfaring med AMK P og B igennem års arbejde inden for dette felt.
- Praktisk erfaring fra bygge- og anlægsbranchen – gerne som håndværker, byggeleder eller sikkerhedskoordinator.
- Du kan rådgive bygherre, projekterende rådgiver og entreprenør om deres ansvar og pligter.
- Kan arbejde selvstændigt med AMK P og B på sager, hvor opgaven løses som ekstern rådgivning.
- Indgående kendskab til arbejdsmiljølovgivningen.
- Gode kommunikations- og samarbejdsevner.
- Evne til at håndtere flere projekter samtidig og træffe beslutninger.
- Kørekort (B) og villighed til at køre mellem forskellige byggepladser
Vi tilbyder
- Udfordrende projekter inden for bl.a. pharma, institutioner og – ikke mindst – boligbyggeri.
- Et fagligt fokuseret og helhedsorienteret miljø.
- En flad ledelsesstruktur, hvor ansvar uddelegeres til den enkelte.
- Engagerede kolleger og et stort fokus på det gode arbejdsmiljø.
- Relevant efteruddannelse.