Bytoften

2019

Bygherre: Hvidovre Kommune
Beliggenhed: Hvidovre
Ydelse: Projektering, arbejdsmiljøkoordinering (P),
fagtilsyn og byggeledelse
Byggeudgift: 42 mio. kr.
Årstal: 2017-2019
Areal: 2.170 m²









Hvidovres nye børnehus, Bytoften, blev etableret i nye rammer i form af en nyopført bygning samt transformation af en eksisterende, bevaringsværdig bygning. Ambitionerne har været høje, og en del af rådgiveropgaven var derfor at finde den rigtige løsning mellem økonomi, ønsker og behov. 

Byggeriet omfattede etablering af seks store grupperum inkl. puslerum og toiletter, et stort fællesrum, et produktionskøkken og personalefaciliteter.

En transformation giver altid spændende udfordringer i forhold til at få de eksisterende rammer til at mødes med den nye anvendelse af arealerne. På Bytoften skulle der både tages hensyn til bevaringsværdier, funktionalitet, æstetik, eksisterende statik og teknik. Bl.a. har de to bygninger forskellige gulvkoter, og forbindelsesgangen har skullet sikre niveaufri adgang til begge stueetager.

Oprindeligt skulle en eksisterende bygning være revet ned for at give plads til den nye bygning, men det lykkedes at bevare det eksisterende bygningsfodtryk i form af kælderen til og med mellemdækkets råkonstruktion. Fundamenterne skulle undersøges for at se, om de kunne klare statikken for den nye bygning, og installationernes føringsveje skulle tilpasses. Resultatet blev et reduceret materialeforbrug og flere kvadratmeter til børnene.