Albertslund vest – klargøring af råhus

2011

I februar og marts 2011 blev råhuset klargjort.

 

De oprindelige, tunge ydervægge blev afrenset for sod indvendigt. Den udvendige isolering blev eftergået, og gamle grene og kviste, som i tidens løb er vokset op igennem isoleringen, blev fjernet.

 

El-kabler, afløbsrør og vandrør er lagt ud sammen med isoleringsmaterialet under betongulvet.

 

I betongulvet er der udlagt slanger til gulvvarme. Slangerne er fastgjort til et armeringsnet, inden det øverste lag beton er støbt ud over slangerne. Det tykke isoleringslag under betongulvet bevirker, at varmen fra gulvvarmeslangerne søger op ad mod huset og ikke ned ad mod jorden under huset.