Erfaren bygherrerådgiver

Vi søger en bygherrerådgiver med solid erfaring, som kan favne, lede og styre flere samtidige projekter. Intern og ekstern ledelse samt koordinering af tværfaglige projekter og teams er nøglen til succes i jobbet.

 

Den bygherrerådgiver, vi søger, skal med sikker hånd kunne styre projekter i hele deres livscyklus, fra de indledende, strategiske overvejelser over valg af løsninger til projekt- og projekteringsledelse. Der er tale om større renoverings- og nybygningsprojekter, primært inden for den almene boligsektor, for offentlige bygherrer, kommuner mv.

 

Vi er dygtige og tror på, at vi udvikler vores faglige fundament ved at have en god samarbejdsånd på projekterne, i vores hverdag på kontoret og på byggepladserne.

 

Du vil indgå i vores faglige samarbejde på tværs af afdelingerne i Wissenberg, hvor du vil få 80 glade og engagerede kolleger. Du vil opleve, at vi værdsætter hinandens faglige input til projekterne og tager vare på hinanden. Du vil også opleve, at vi tænker os om, men at der er kort vej fra en god idé til udførelse.

Vi er med andre ord ”Mødestedet, hvor der inspireres og udfordres til kloge løsninger”. Og det er ikke et slogan, det er sådan vi er.

 

Vi tilbyder

  • Et ingeniørfirma i udvikling med udviklingsmuligheder for den enkelte.
  • Udfordrende projekter, som har fokus på at sikre gode rammer og attraktive boliger til almindelige mennesker.
  • Et fagligt fokuseret og helhedsorienteret miljø.
  • En flad ledelsesstruktur, hvor ansvar uddelegeres til den enkelte.
  • Gode, engagerede kolleger med stor fokus på det gode arbejdsmiljø.

 

Din profil

  • Har en bred byggeteknisk, gerne ingeniørfaglig, baggrund.
  • Har solid erfaring som bygherrerådgiver.
  • Har bred erfaring og evner at styre følgende opgaver: Procesledelse, tids- og økonomistyring, udarbejdelse af byggeprogram, risikostyring, kontrahering, udarbejdelse af udbud etc.
  • Er selvstændig og udviser stort engagement i dit arbejde.
  • Har naturlige lederevner og kan præstere et højt serviceniveau med bygherrens behov i centrum.
  • Har lyst til at arbejde med bruger- og beboerinvolvering samt dialogprocesser.
  • Er konfliktløsende og evner at skabe gode samarbejdsrelationer og holdånd på sagerne.
  • Kan skabe overblik i komplekse sager og en hektisk hverdag.

 

Det praktiske

Arbejdstiden er 37 timer pr. uge, og stillingen er ledig til besættelse snarest muligt.

Løn efter kvalifikationer.

 

Ansøgning

Du kan kontakte afdelingsleder Iver Pedersen direkte på tlf. 27 25 34 59/mail: ip@wissenberg.dk , hvis du har spørgsmål til jobbet.  

 

Du kan også læse mere om virksomheden på vores hjemmeside www.wissenberg.dk  

 

Alle henvendelser behandles naturligvis fortroligt.