8. december 2017

Rodbehandling

”Det minder om en rodbehandling. En dyr operation, og når det hele er overstået, kan man dårligt nok se, at vi har gjort noget. Til gengæld sikrer vi sunde boliger i Solbjerg Have i mange år fremover”

Sådan lød det fra Kim Geertsen, kundechef i KAB, da han beskrev projektet, der skal hjælpe Solbjerg Have af med blandt andet fugtproblemer og dårligt indeklima. Han refererer nok til, at nye faldstammer, vandrør og ventilationsanlæg ikke er særlig synlige renoveringsarbejder. Og ”kronen på værket” – hvis man skal blive i tandlægeverdenen – vil dog være nye badeværelser, renovering af klimaskærm og den nye udebelysning, som også indgår i realiseringen af helhedsplanen.

Byggeriet starter til januar og forventes færdigt i foråret 2020.

Vi glæder os til, at byggeriet begynder, og vi lover en rådgivning med bid i. Og så må det være nok med de tand-metaforer.

Læs mere på KAB’s hjemmeside her