1. oktober 2014

Nye medarbejdere………

Den 1. oktober bød vi velkommen til to konstruktionsingeniører -  Gerdur Klara Gardarsdottir og Lars Jensen. 

Gerdur blev uddannet i 2009 fra Syddansk Universitet  og har efterfølgende arbejdet med konstruktionsopgaver hos Henneby Nielsen Rådgivende Ingeniører og været undervisningsassistent inden for stålkonstruktioner på Syddansk Universitet i Odense. Inden hun flyttede til Danmark fra Island i 2006 arbejdede hun med teknisk design, interiørdesign og renovering af private ejendomme. I det nye år vil Gerdur sideløbende arbejde på sin mastergrad, som omhandler monitorering af udsatte konstruktioner, Structural Health Monitoring.

Lars er nyuddannet civilingeniør fra Aalborg Universitet med speciale inden for konstruktion. Han har praktisk erfaring fra byggeplads som elementmontør hos Gandrup Elementfabrik, hvor han arbejdede på et projekt med ældrelejligheder i Hjørring. Desuden har han været i virksomhedsophold på 9. semester hos Rambøll og i praktikophold hos A1 Consult, inden han blev ansat her i Wissenberg.