2. september 2012

Nyansættelser 2012

I Energi- og Miljøafdelingen har vi ansat Zahra Alilou og Sajet Mahmudovski. 

Zahra er civilingeniør fra DTU, 2012, og underviser desuden på Ingeniørhøjskolen i København inden for bæredygtigt byggeri, indeklima og installationer. Hun har bl.a. haft studiejob hos EKJ Ingeniører.

Sajet er uddannet civilingeniør fra DTU, 2004, og har tidligere arbejdet for Bygningsstyrelsen ved Klima, Energi- og Bygningsministeriet, Universitets- og Byggestyrelsen samt Statens Forsknings- og Uddannelsesbygninger, begge ved Ministeriet for videnskab, teknologi og udvikling.  

I Renoverings- og Konstruktionsafdelingen har vi budt velkommen til Peter Elverdam og Anita Halle.   

Peter er uddannet civilingeniør, 2006, og har tidligere været ansat hos Moe & Brødsgaard samt OBH Rådgivende Ingeniører.  

Anita er uddannet teknisk assistent og har tidligere været ansat hos Rådgivende Ingeniørfirma Birger Lund A/S.   

I Planlægnings- og Byggestyringsafdelingen har vi ansat Claus Sulbæk.

Han er uddannet bygningssnedker/-tømrer samt bygningskonstruktør fra Københavns Erhvervsakademi, 2012. Han har bl.a. haft studiejob hos ISS Facility Management med tilknytning til Telenor.  

I Bygherrerådgivningsafdelingen er Fie Hermansen blevet ansat som projektleder for totalrådgivningen i forbindelse med renoveringen af 1000 gårdhuse i Albertslund Syd. Fie er uddannet civilingeniør fra DTU, 1995. Derudover har hun en HD i organisation og ledelse fra CBS, 2002. Hun har tidligere været ansat hos Bascon og sidst hos Hvidovre Kommune.