30. oktober 2019

Mere end kloak

Tidligere hed afdelingen ”Kloak og Teknisk infrastruktur” – i dag hedder den ”Klimatilpasning og Byrum”. Navneskiftet sker i forbindelse med, at Wissenberg har hentet en ny afdelingsleder til afdelingen, nemlig Mikas Schmidt Christiansen.

>>Hent hele artiklen her<<

- Helt grundlæggende handler klimatilpasning om at tilpasse bygninger og områder til fremtidens større mængder regn, fastslår Mikas. - I afdelingen for Klimatilpasning og Byrum tager vi udgangspunkt i det nære – i den lille skala. Det vil sige på bygningsniveau og i byrummet, der ligger omkring bygningen. Det kan være tagflader, grønne facader, grønne tage, altså løsninger, hvor selve bygningen bruges til at forsinke noget af regnvandet. Men ellers handler klimatilpasning for os ofte om, at vi laver nogle åbne bassiner, grøfter/render eller lavninger rundt omkring bygningerne til regnvandet.

Med Mikas ankomst til Wissenberg kan Wissenberg nu også rådgive vedrørende løsninger i en større skala.

- Når vi kommer op i en større skala, kommer byrum også mere i spil, for her kan håndteringen af vand spille positivt ind i forhold til byrummet, forklarer han og fortsætter: Det kan gøre bymiljøet mere grønt. Regnvandet kan eksempelvis være med til at sikre, at planterne er grønne i længere tid. Eller man kan opsamle vandet og bruge det i springvand og lignende rekreative og kunstneriske formål.

Større fokus på merværdi i byrummet
- Klimatilpasning i sig selv skaber ikke nødvendigvis bedre byrum. Den løser et problem. Men den kan skabe en merværdi, hvis vi tænker over, hvordan vi udfører klimatilpasningen i byrummet, så vi løser flere udfordringer på én gang; så vi kan skabe nye og spændende byrum, fastslår Mikas. - Når vi laver en klimatilpasningsløsning, bør vi ikke bare lave en klimatilpasningsløsning, vi bør også lave en løsning, som gør området mere interessant at færdes i – både når det regner, og når det ikke regner.

Det er nye toner, ifølge Mikas. - Sædvanligvis kommer vi som ingeniører med nogle tekniske beregninger og løsninger, men nu begynder vi også at blande os lidt i, hvordan man kan få det æstetiske til at gå op i en højere enhed med det praktiske. Det er derfor, afdelingen også hedder Byrum, forklarer han. - Vi vil også meget gerne være med til at sikre, at borgerne, beboerne og virksomhederne får en god oplevelse med at være i det udemiljø, der er skabt. Og hvis vi kan sikre det med en klimatilpasningsløsning som katalysator, så beskriver det meget godt det, der er mit mål med afdelingen.

Laver afdelingen stadig kloak?
Selv om afdelingen ikke længere hedder noget med kloak, så er kloak stadig en hjørnesten i de ydelser, afdelingen tilbyder. Både som den er i dag og fremover. Der bliver også kloakopgaver i fremtiden, det er der absolut ingen tvivl om, ifølge Mikas. Han forklarer: Kloakker er en basal ting, som vi bare skal kunne. Det bør man sådan set tage for givet. Det er bare ikke så meget i forhold til kloakker, at udviklingen og det nye sker. Det er inden for klimatilpasning og byrum – og det er vi nødt til at kommunikere klart. Det skal være synligt, at vi også har noget at byde på i forhold til de nye dagsordener.