14. september 2016

Eksercerpladsen

Overborgmester Frank Jensen tog mandag den 12. september 2016 det første spadestik til det kombinerede almene og private projekt på Eksercerpladsen ved DR Byen på Amager. Den kommende bebyggelse rummer 251 almene ungdomsboliger, 10 penthouseboliger og 1.700 m² i stueplan til butikker, caféer og parkeringskælder. 

Ungdomsboligerne bliver på 35-50 m² og indrettes fleksibelt, således at de større lejligheder kan benyttes af to beboere. De private arealer opføres for Calum Invest A/S, og en del af bygherrerådgivningen er at indgå i det private/almene samarbejde. Wissenberg er bygherrerådgiver for Samvirkende Boligselskaber, og bygherrerådgiverteamet er suppleret med Advokat Carsten Lang.

Projektet er en spændende kombination af både erhvervsarealer, private og almene boliger til forskellige aldersgrupper. Overborgmester Frank Jensen bemærkede vedrørende byggeriet i forbindelse med det første spadestik: ” Vi får den by, hvor vi ikke ligner hinanden alle sammen”.

Byggeriet forventes at stå færdigt i 2018.

Link til indslag i TV2 Lorry, d. 12. sep. kl. 18.30, minuttal 2.47: TV2 Lorry