11. september 2019

DGNB med balloner

Det er nu næsten to år siden, Margrethevænget blev afleveret. Afdelingen har fået et markant løft, og som vi har skrevet før, er afdelingen gået fra at have udlejningsproblemer til, at folk nu står i kø for at bo i de attraktive boliger. Sikke en transformation.

Tirsdag i sidste uge blev det så markeret, at bygningen har fået DGNB Guld. Det skulle fejres, og derfor var der opsat telt på fællesarealet, og der blev budt på mad og taler. Og der ér virkelig noget at fejre. Det lille DGNB-skilt, der har fået sin plads på fælleshuset, er et bevis på, at vi kan bygge bæredygtigt i den almene sektor. Så tillykke til Lolland almennyttige Boligselskab og tak for, at I viser vejen frem.

Læs mere:

https://www.dabbolig.dk/aktuelt/nyheder/margrethehusene-har-opnaaet-guld-i-dgnb-certificering